- groenlandsjmf
Til fødselsdag hos kronprinsen

Grønlands Julemærkefonds nye formand Augusta Jeramiassen var inviteret til fødselsdagsfest hos kronprins Frederik ombord på Kongeskibet Dannebro sammen med Støtteudvalgets formand Frida Winberg Waaben.
Kronprins Frederik havde som et led i sin 50 års fødselsdag inviteret repræsentanter for alle sine protektorater på en sejltur med Kongeskibet Dannebro tirsdag den 22. maj 2018. Dannebro stod ud fra Amaliehaven i København med gæster der fik en rundtur på Øresund, alt i mens gæsterne fra de foreninger og fonde som kronprinsen er protektor for, fik mulighed for at ønske kronprinsen tillykke og overrække gaver. Grønlands Julemærkefond forærede kronprinsen et billede af sidste års julemærke kunstner Gukki Nuka Møller hvor motivet var en isbjørn.
