top of page
Søg
  • groenlandsjmf

Køb julemærket i Industrimuseet Frederiksværk


Det grønlandske julemærke sælges nu også i Industrimuseet Frederiks Værk i Frederiksværk.

Tidligere på året indgik Grønlands Julemærkefond og Museerne i Halsnæs et samarbejde om salg af årets fine grønlandske julemærke både i Frederiksværk og Hundested (Industrimuseet Frederiks Værk og Knud Rasmussens Hus).

Knud Rasmussens Hus har sæsonåbent, og derfor kan man i november og december købe mærket i Frederiksværk på Industrimuseets Frederiks Værk, som ligger på torvet, meget centralt i byen.

Museet har den sødeste juletradition hele december måned, hvor man sætter en kalender op i vinduet, der vender mod Torvet i byen. Hver dag i december måned må byens mindste skolebørn åbne en låge. I perioden fra den 1. december til den 24. december 2017 bliver der således hver dag åbnet en af de røde låger af byens børn. Dette år vil kalenderens tema være grønlandske julemærker fra perioden 1974 og frem til i dag. Billederne af julemærkerne fra de enkelte år ledsagedes af en lille tekst, der fortæller nærmere om det pågældende julemærke.

Inde på selve museet kan man desuden se en fin udstilling om det grønlandske julemærkes historie.

Du finder museet her: Torvet 1, 3300 Frederiksværk Åbningstider: tirsdag – fredag 10 – 14, gratis entré Julemærket sælges i perioden 1. november til 20. december 2017 Pris pr. ark kr. 70. Ved køb af det grønlandske julemærke støtter du Grønlands kultur.

Har du ikke mulighed for at komme forbi Frederiksværk, deltager vi også ved Julehilsen i Vejle d. 2. december samt på julemarkedet i Det Grønlandske Hus d. 9. og 10. december. Du kan også købe det elektroniske julemærke til mails via hjemmesiden.


Læs mere om Industri Museet


https://knudrasmus.dk/

https://indmus.dk/

7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page